« photo shop chop job | Main | feeling good, then not »

August 12, 2006

Comments

Karin Toft

Hej Nicolai.
Jeg har lige opdaget din blog og at du har brugt et helt indlæg på mig. Det er jeg rent principelt flatteret over, omend du ikke har haft til hensigt at gøre mig glad.

Du er blevet provokeret af synet af mig iklædt træt smil under overskriften "at skrive er begyndt at gøre ondt". Og det kan jeg egentligt godt forstå. Sådan fik jeg det også selv da jeg så artiklen første gang. Den er hæsligt sat sammen.

Jeg havde hellere set at man havde brugt en overskrift som "du må ikke bare sidde der og være bange for ikke at forstå!" eller lignende (men det har jeg jo ingen indflydelse på), for det fanger i højere grad min indstilling, nemlig at man må vove at springe ud i lyrikken uden at være bange for at misse vigtige referencer. At man må give sig hen til lyden. At man må give rum til at den sensation digtet udløser i hjernen kan stå alene som digtoplevelse. Digtet skal ikke med vold og magt ædes og forstås forfra og bagfra for at man kan siges at have en legitim digtoplevelse.

Jeg negligerer ikke at sproget har en intellektuel beskaffenhed, at alt sprog er bygget på referencer til andet sprog, jeg mener simpelthen bare ikke at det er noget, det er nødvendigt at være BEVIDST om for at kunne nyde det, der ofte betegnes, sværttilgængelig lyrik.

Den måde, hvorpå jeg selv oplever god lyrik, kan, med et dårlig billede, beskrives som en slags surfing henover forbindelser og billeder i sproget. Jeg oplever sammenhængen som noget æstetisk og næsten mystisk, uagtet at jeg med mit intellekt kunne forklare den som nedarvede strukturer i sproget, ændrer det ikke på at jeg, ja, nærmest oplever at ordenes associative og lydlige forbindelser skaber et mønster af elektricitet i hjernebarken. Det er selve den elektricitet der får mig til at svinge med benene og opleve digtet.

(Det er på en lignende måde med musik med den forskel at digtet er meget mere komplekst da det ikke kun involverer følelse og sensation men også, på en fundamental måde, tanken. Og her mener jeg ikke tanker der ligger sig i røven af hinanden som togvogne for at nå frem til en vægtig konklusion; den slags tanker der hæver os over dyrene og proletariatet. Jeg synes den slags tanker som kunstnerisk materiale er at sammenligne med vædderens horn; de har et rent seksuelt selektivt formål, min er større end din. beat it. Nej! Jeg mener tanken i sig selv, som at forsøge at ramme oplevelsen af at have den, fordi den oplevelse er eksistentiel, fordi den er grundlæggende i oplevelsen af at have en bevidsthed)

Jeg kommer fra et miljø (familie, kæreste, venner) hvor man slet ikke læser digte og hvor en del af grunden til at man ikke gør det, efter min overbevisning er, at man er bange for at for at blive til grin i processen. Det ærgrer míg naturligvis når det er det jeg har valgt at bruge mit liv på, og kun endnu mere i kraft af at jeg ofte oplever at blive berørt af et digt uden at jeg overhovedet har gjort mig begreb om hvad det handler om og hvad det ligner. Når jeg har det sådan er det naturligt for mig at tro at det også skulle kunne være muligt for andre at få en sådan oplevelse. Jeg finder det frustrerende igen og igen at opleve at folk bliver skræmt væk fra genren, ikke fordi de er dumme, eller uvidende som du åbentbart tror, men fordi de ikke TØR give sig hen. Jeg siger ikke jeg vil skåne dem for de svære fremmedord eller de litterære henvisninger, jeg siger tværtimod at DE skal tage imod lyrikken at DE skal give sig hen og gøre en indsats. Og jeg vil faktisk hellere end gerne tale henover hovedet på min læser, jeg føler mig konstant selv talt henover hovedet som læser, og når det er gjort godt er det bare med til at gøre oplevelsen endnu mere dragende og mystisk Det her med hermetikken udspringer af min egen private irritation over at blive holdt i spændetrøje at en bestemt type læser der vil have alt serveret, og altid sådan at han kan fortære det ved hjælp af sit trygge bestik bestående af fornuft og viden. Enderne skal gå op, det skal give mening, det skal læne sig op af noget andet han har læst før og allerede har lært hvordan man griber an. Og hvis ikke, så stempler han det som dårlig litteratur. Det synes jeg er dovent! Også ham vil jeg have til at give sig hen og mærke oplevelsen, ikke bare ekstraktere meningen.

Du hiver e.e. Cummings ud af den blå luft for at skyde min påstand ned og skyder dermed totalt forbi min mening. Det jeg siger og sætter på spidsen ved at påstå at "den hermetiske form er mest demokratiske", det at tænke sig en type litteratur som det er totalt umuligt at vriste en fortolkning ud af, (hence hermetisk, dit eksempel lever ikke rigtigt op til den grad af hermetik) er man nødt til at fokusere på noget mere formativt og umiddelbart hvis man skal have et udbytte af den. Over for sådan en litteratur står den vædderhornede belæste læser ikke meget bedre end enhver anden. Det er et IDEAL, en ide´ jeg har, muligvis et naivt ideal, men det er nødvendigt for mig at tro at der kan opfindes en lyrik som alle kan høre, som ikke bare er for de kloge og de få, for at det skal give mening for mig at skrive lyrik. Det er så her du mener jeg er vanvittigt arrogant, eller i bedste fald ignorant som du skriver, men jeg synes du er arrogant når du tilsyneladende mener at den såkaldt smalle lyrik kun kan opleves at de få og lyseste. Desuden gør du den fejl at opfatte mit udsagn som en analyse, når der rent faktisk er tale om en poetik.
.
Og så lige med hensyn til artiklens overskrift, det ”at skrive er begyndt at gøre ondt” handlede om en ny usikkerhed i forhold til mit skriveri jeg havde fået pådraget mig under mit forfatterskoleophold, som gjorde det fundamentalt svært at skrive, hvilket absolut ikke er sjovt når man går på en skole hvor det lige præcis er det man skal. Skrive og præstere. Det var en sidebemærkning, som skulle belyse hvordan jeg havde oplevet at gå der, det skulle ikke forstås som en poetik. Jeg er absolut ikke det weltschmerzskrog du har fået dig bildt ind. Og det trætte smil skyldes ren faktisk; træthed.

De bedste hisner
Karin Toft

Diappoupboave

Good evening
Relief gallstones pain
Sitemap of what vanadom
Cross frame soma double buy
Sitemap of ratio meprobamate to carisoprodol

Welcome

The comments to this entry are closed.

My Photo

last seen doing what?

Technorati

Blog powered by Typepad